Frigørelse af biogassens potentiale: Et dybdegående kig
Biogasanlæg: typer og underkategorier
Biogasanlæg udgør en vigtig grænseflade mellem bæredygtig energiproduktion og affaldshåndtering. Ved at udnytte organiske materialer giver disse anlæg en dobbelt fordel: De reducerer forureningen, samtidig med at de genererer vedvarende energi fra restprodukter og formodet affald. Det er vigtigt at forstå de forskellige typer og underkategorier af biogasanlæg for at kunne navigere i landskabet af vedvarende energiløsninger.
Våd fermentering og tør fermentering
De to fermenteringsmetoder
Biogasanlæg bliver ofte kategoriseret efter forskellige aspekter. For eksempel skelner man mellem våd eller tør fermentering. Under våd fermentering blandes det faste stof med en væske. Den resulterer i en organiske suspension, der normalt er flydende og flyttes ved hjælp af pumper. Under tør fermentering pakkes stabelbar biomasse i en "fermenteringstank" eller "fermenteringstank" og sprøjtes derefter med en væske ("perkolatet"). Perkolat, der lækker ud af bunden, opsamles og genanvendes på toppen af biomassen. Dette letter fermenteringsprocessen og muliggør derfor biogasproduktion. Denne type anlæg er ikke så udbredt og bruges primært til fermentering af organisk affald såsom grønt restaffald eller madaffald fra husholdninger.
Biogasanlæg og biometananlæg
Det er det, der kommer ud, der betyder noget
En anden skelnen er mellem biogasanlæg og biometananlæg. Begge anlæg producerer biogas. I biogasanlæg behandles denne biogas en smule og omdannes derefter direkte til elektricitet og varme i en nærliggende kraftvarmeværk. Biometananlæg behandler biogassen så grundigt, at den - ligesom naturgas - næsten udelukkende består af metan. Denne biometan kan derfor føres direkte ind i naturgasnettet og derefter udvindes og afbrændes andre steder, hvor der er brug for energien.
Affaldsanlæg
Fornuftig udnyttelse af organisk affald
En anden almindelig klassifikation er baseret på den anvendte biomasse. Der skelnes mellem samgæringsanlæg eller affaldsanlæg og anlæg til vedvarende materialer. Udtrykket "samgæringsanlæg" går tilbage til de tidlige dage af biogasboomet i Tyskland. Landmænd byggede systemer, hvor de ønskede at generere og bruge den energi, der stadig var i den flydende gødning i form af biogas. De indså hurtigt, at de kunne producere meget mere biogas, hvis de også tilsatte andre substrater til gyllen, såsom madaffald, korn eller organisk affaldsmateriale. Dette gav anledning til udtrykket samgæringsanlæg for biogasanlæg, der gærer industrielle rest- og affaldsmaterialer såvel som landbrugsaffald som gylle og gødning. Som tiden gik, faldt andelen af disse landbrugsbaserede biogasanlæg, der gærer affaldsmaterialer, kraftigt. I stedet blev der bygget mange industrianlæg til håndtering af kommunalt, kommercielt og industrielt affald. I løbet af denne udvikling kom udtrykket "affaldsanlæg" til at blive brugt om biogasanlæg, hvor organisk affald fermenteres.
Bæredygtige afgrøder
Hvad er de, og hvad gør dem anderledes
Begrebet anlæg til vedvarende materialer stammer fra en periode, hvor regeringen besluttede at fremme fermentering af vedvarende materialer, såsom især energiafgrøder. Ud over landbrugsaffald må disse biogasanlæg kun fermentere fornyelige råmaterialer. Landbrugsaffald er normalt gødning og gylle. Typiske fornyelige materialer (energiafgrøder) er:
- majs og græsensilage,
- GPS (helsædsensilage)
- afgrøder som kartofler og majroer m.m., forudsat at de ikke er/var beregnet til fødevareproduktion.
Denne type planter er meget udbredt i Tyskland. De er underlagt særlige regler og tilskud, der er omfattet af loven om vedvarende energi (EEG). For mange landbrugsbedrifter udgør de en rimelig forudsigelig og pålidelig indtægtskilde.