Tørfoder vs. vådfoder - hvornår skal man tage hvad?
Vigtige elementer i alle biogasanlæg: faststoftilførsel
Når alle disse punkter er taget i betragtning, skal der installeres en passende faststofindfødningsteknologi, der kan indføde biomassen omkostningseffektivt, i biogasanlægget. Flydende affald fra landbruget, såsom gylle og glycerin eller rester fra fedtudskillere, kan normalt pumpes direkte ind i reaktoren ved hjælp af pumper. Da der ofte er tale om affald, der indeholder fremmedlegemer som sten, metaldele og urenheder (f.eks. træ, bælter osv.), anbefaler vi, at der anvendes findelere og fremmedlegemeseparatorer til at reducere materialet til et håndterbart niveau.
Hygiejne
Når man bruger inputmaterialer, der er underlagt hygiejnebestemmelser, er det nødvendigt med en grundig rengøring for at sikre, at eventuelle parasitter, vira eller bakterier i materialet, der kan udgøre en trussel mod miljøet, destrueres. Det gælder især for substrater af animalsk oprindelse som slagteriaffald og madaffald. Den mest almindelige procedure er at opvarme inputmaterialet til mindst 70°C i en time og derefter udbløde det til en størrelse på maks. 12 mm. Gennemprøvede systemer til denne proces er kontaktbaserede maceratorer kombineret med fortrængningspumper. Vogelsangs positive fortrængningspumper pumper ofte tyktflydende og slibende affald sikkert, mens en 12 mm
Fodringsproces for ikke-flydende biomasse
Biogasanlæg fodres hovedsageligt med ikke-flydende faste stoffer (også kaldet substrater). Fodringsprocesserne kan groft inddeles i to kategorier: Tør indfødning af fast stof og flydende indfødning. Ved indfødning af tørt fast stof føres inputmaterialerne direkte ind i reaktoren. Transportsnegle er den mest almindeligt anvendte metode, der transporterer det faste materiale opad og ned på den organiske suspension. Den største fordel ved denne teknologi er de relativt lave investeringsomkostninger. Det faste stof skal dog omrøres af blanderne i reaktoren, hvilket kun er muligt ved meget høje energiniveauer. Desuden er denne teknik ikke fuldt ud egnet til langfibrede substrater (f.eks. autogræs, halm eller landbrugsaffald som f.eks. møg).
Ved flydende fodring blandes biomassen først med en flydende suspension, digestatet eller såkaldt recirkulation fra reaktoren. Denne proces kaldes også mæskning. Den resulterende fodermose transporteres derefter til fermenteringsrummet (dette betyder normalt pumpet). Fordelene ved denne procedure er, at biomassen ankommer til reaktoren i flydende form, og blandingen kræver betydeligt mindre energiforbrug med et reaktorsindhold, der blander sig godt med den organiske suspension. Hvis det faste stof også behandles samtidigt, ledsages det reducerede energibehov også af øget gasproduktion. Dette reducerer også det udbredte problem med dannelse af flydelag betydeligt.
Alternativt findes der flydende indfødningssystemer, der ud over bæredygtige materialer også kan fodre med organisk affald med ekstrem, varierende egenskaber. Mange biogasanlæg er afhængige af sådanne systemer. Dette skyldes enten et ønske om at bruge afgrøder som kartofler eller roer ud over klassiske materialer, eller fordi den anvendte biomasse har ekstremt svingende egenskaber (f.eks. organisk industri- eller husholdningsaffald). Andre biogasanlæg har mulighed for at reagere mere fleksibelt, fordi de køber den aktuelt tilgængelige biomasse på markedet til fordelagtige vilkår. Systemer som PreMix er designet til denne type biogasanlæg. De kan pålideligt fodre reaktoren med mange forskellige typer af biomasse, hvilket opfylder et grundlæggende krav for den økonomiske drift af disse biogasanlæg.